APV og MUS

APV

Hvert 3. år laver vi APV for alle faggrupper. Vi arbejder ud fra en model, hvor vi hæfter os både ved det, vi mener, virker, og som vi er stolte over samt det, der ikke virker så godt og som vi ønsker at ændre. Herefter drøfter vi, hvad vi så skal gøre mere eller mindre af.

I de enkelte faggrupper drøftes de emner, som er vigtige for netop dem.

Medarbejderne har givet udtryk for, at de synes, det er en rigtig god måde at snakke APV på. Man kan tale om det, der ikke fungerer med udgangspunkt i det, der faktisk virker.

APV'en laves ud fra spørgsmål, som medarbejderne har fået på forhånd.

Der tages referat og findes ansvarlige for de områder, som ønskes forbedret, ligesom der aftales en tidshorisont.
Referatet sendes til alle i faggruppen.

Beslutningerne fra APV revideres en gang i perioden.

MUS

Alle medarbejdere har en gang årligt MUS-samtale med nærmeste leder. Samtalen munder ud i en kompetenceudviklingsplan for det næste år samt en evaluering af året, der er gået.

Hvordan kompetenceudviklingsplanen er udformet, varierer fra medarbejder til medarbejder.

Nye medarbejdere kan f.eks. have fokus på at arbejde med deres faglighed, lære at give og modtage feedback, arbejde med forældrekontakt eller andet, det har sit udspring i dagligdagen.

Andre medarbejdere ønsker måske kurser eller efteruddannelse.

Af kompetenceudviklingsplanen fremgår det, hvad medarbejderen vil udvikle, hvordan det skal ske, og hvem der støtter i processen.

Vi vægter kurser og efteruddannelse højt, og når medarbejderne ønsker dette, er der to hensyn at tage. Det ene er medarbejderens ønske om at arbejde med noget, som denne brænder for, og det andet er, hvad der er brug for på Skovgården. Dette går som regel op i en højere enhed.

 

 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport