Akkreditering

I 2006 deltog Skovgården i et akkrediteringsprojekt i LOS (Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud). LOS ønskede at lave en akkrediteringsmodel, som kunne benyttes af de forskelligartede tilbud, der er i LOS.

Skovgården deltog i arbejdet med at finde og beskrive standarder, kriterier samt indikatorer til akkrediteringsmodellen.
Da modellen var færdig, var Skovgården et af de tilbud, der afprøvede modellen, og Skovgården blev akkrediteret første gang i 2007 og igen i 2011.
Modellen var meget grundig og ved at følge den, kom vi ud i hver en afkrog af vores arbejde og faglighed.


Der var 12 standarder (emner), vi skulle forholde os til:

  • værdigrundlag
  • ydelsesbeskrivelse
  • udviklingsplaner
  • visitation og indslusning
  • udslusning og efterværn
  • forebyggelse og sundhed
  • inddragelse af børn/unge
  • forældre og netværk
  • samarbejdspartnere
  • ledelsesvision og strategi
  • kompetencer
  • beredskaber


Da Skovgården skulle akkrediteres igen i 2014, var vi underlagt nyt socialt tilsyn – Socialtilsyn Øst - der arbejdede efter en kvalitetsmodel med 7 temaer. Vi valgte at træde ud af akkrediteringen og bruger nu i stedet kvalitetsmodellen til at beskrive vores arbejde og faglighed.

 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport