Antimobbestrategi

Trivsel

På skolen har alle medarbejdere fokus på det enkelte barns trivsel samt en skærpet opmærksomhed på elevernes trivsel i de sociale fællesskaber.



Vi arbejder sammen om følgende overordnede mål:

  • Sikre den bedst mulige trivsel for alle elever - faglig som socialt
  • Sikre det enkelte barns ret til at være en del af positive faglige og sociale fællesskaber
  • Tage børn og forældre alvorligt, hvis de oplever mistrivsel eller mobning
  • Formidle viden om god adfærd på nettet og på de sociale medier i undervisningen
  • I ord og handling at vise respekt for alle og fremstå som rollemodeller mod mobning.

Vi vil ikke acceptere mobning, og vi handler, hvis vi oplever, det sker!


Mobning

Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra.


Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes og derfor udstødes. Dermed defineres et fællesskab, som ikke er ligeværdigt. Vi mener, at alle er ligeværdige og ønsker, at alle elever skal føle sig sådan.


Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere. Derfor arbejder vi på skolen med gruppedynamikkerne, hvis vi oplever, at der foregår mobning, eller et barn mistrives. Vi har en særlig opmærksomhed på, at eleverne har forskellige udfordringer og styrker, og at hvert barn skal støttes forskelligt.



Mobning kan komme til udtryk på mange måder. På skolen støtter vi os op ad følgende definition på mobning og forskellen på drilleri og mobning: Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være.

  • Konflikt: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.
  • Drilleri: Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være forsøg på at skabe kontakt.
  • Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.
  • Mobning: Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede. Mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som sådan.

Uanset om mobningen foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer. Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks. hvis et barn/en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier. Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, f.eks. hvis klassekammerater går, når barnet/den unge kommer, vender øjne, hvisker eller ikke liker opslag på sociale medier.


Digital mobning

Vi interesserer os for elevernes digitale liv. Vi taler med de unge om deres færden på nettet og hjælper dem til at blive opmærksomme på de faldgruber og udfordringer, de sociale medier kan byde på. Vi taler med dem om netetik og forsøger at styrke deres kompetencer i dette.


I flere fag indeholder undervisningen temaerne etik, moral og det gode venskab. I de yngste klasser er der stort fokus på, hvordan man er en god kammerat.



Følgende temaer er en del af undervisningen i grundskoleforløbet:

  • Positive og negative sider ved de sociale medier
  • Misforståelser og omsorg for hinanden
  • Spor på nettet
  • Deling af billeder og konsekvenserne ved dette
  • Netetik

Vi samarbejder med SSP omkring, hvordan vi bedst støtter og hjælper de unge, og vi forsøger hele tiden at forholde os nysgerrigt til, hvordan de klarer sig. Der er desuden et tæt samarbejde mellem skolen og afdelingerne på Skovgården i forhold til at understøtte børnenes færden på de sociale medier.


Eleverne må først medbringe deres mobil i skolen, når de fylder 13 år. Forinden har eleven haft en samtale med skoleleder og primærvoksen om de forpligtigelser og muligheder, det giver at medbringe sin mobil. Hvis begge parter er indforstået, laves der en mobilkontrakt. Denne kontrakt kan ophæves, hvis eleven ikke overholder retningslinjerne.


Det er i alle sammenhænge en fælles opgave at tage hånd om det enkelte barns trivsel og få sat en stopper for mobning, når det finder sted.


Handleplan for medarbejdere

  1. Hvis en medarbejder i en samtale modtager en mundtlig eller skriftlig klage fra et barn eller en forælder, og klagen handler om mobning, formidles denne straks til skolens leder. Medarbejderen skal være undersøgende på, om der konkret er tale om en klage.
  2. Medarbejderen skal skriftligt notere indholdet af den samtale, der har været med barn eller forældre samt tydeligt markere datoen for samtalen. Medarbejderen skal forsøge at kortlægge, hvad klagen handler om samt fortælle barn eller forældre, at medarbejderen vil formidle sin viden til skolens leder, og at de vil blive kontaktet på den først kommende hverdag.

Handleplan for ledelse

  1. Skolens leder vurderer de informationer, der er indkommet og taler med det pædagogiske personale tæt på eleven med henblik på at kunne identificere problemstillingen og vurdere, om der er tale om mobning.
  2. Skolens leder formidler sin viden om klagens indhold og karakter til Skovgårdens forstander, som har kontakten til bestyrelsen.
  3. Skolens leder kontakter det berørte barn og det forældre / plejeforældre / forældremyndighedsindehavere med henblik på at få flere detaljer i sagen.
  4. Herefter vurderer skolens leder i samråd med forstander og bestyrelsen, om barn eller forælder helt, delvist eller ikke har medhold i klagen.
  5. Indenfor 10 arbejdsdage efter skolen er blevet opmærksom på problemet med mobning, skal der udarbejdes en handlingsplan, som beskriver de foranstaltninger, der iværksættes på kort og på langt sigt.
  6. Forældre og barn skal dernæst mundtligt eller skriftligt tilkendegive, om de kan erklære sig tilfredse med vurderingen af sagen.
  7. I de tilfælde hvor barn og forældre ikke er tilfredse med vurderingen og ikke mener, skolen lever op til retningslinjerne for håndtering af mobning, skal sagen sendes til Klageinstans mod Mobning, og skolens leder skal stille sig til rådighed med oplysninger og sagsakter.


Skovgården, september 2017.

 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport