En typisk hverdag på dagafdelingen

Børnene møder i skolen kl. 8.15, hvor de bliver modtaget af lærere og pædagoger. Undervisningen i skolen slutter kl. 13 for de mindste elever, og for de større børn kl. 14.45.

Klokken 13 mødes alle i spisesalen, hvor der serveres varm middagsmad. Mange børn har i løbet af dagen været forbi køkkenet for at spørge, hvad der er på dagens menu.

Alle sidder ved mindre borde i spisesalen, og børnene har faste pladser. Ved bordene sidder afdelingens pædagoger også.

Efter maden går de større elever tilbage til skolen og har undervisning, og de mindre børn følges med de voksen på afdelingen, hvor dagens forskellige aktiviteter går i gang. Leg, musik og bevægelse er en stor del af hverdagen. Det gælder både stille lege, vilde lege og udfordrende lege. Svømning, cykling og mange boldlege er også en del af hverdagen. Der er også kreative og udforskende stunder.
Alle aktiviteter er sammen med voksne som herigennem ønsker at skabe glæde og udvikling hos børnene.

Kl. 14.45 kommer de store elever. De mødes med en pædagog, som inddrager dem i de planlagte aktiviteter.
Dagen slutter af med historielæsning eller en form for stillestund.

Klokken 16 bliver børnene hentet af taxa, deres familier eller bringes til Fuglebjerg Busterminal, hvorfra de tager bussen hjem.

 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport