Udvalg på Skovgården

Personaleudvalg

Personaleudvalget består af 7 medlemmer: formand, 2 lærere, 2 pædagoger og 2 fra praktisk / administrativt personale (dette indbefatter også socialrådgivere og psykologer).
Formanden vælges af den samlede medarbejdergruppe.

Formålet med personaleudvalget er at have særlig opmærksomhed på personalets trivsel. Udvalget tager således initiativer, der er samlende, kulturunderstøttende og fremmer trivsel på arbejdspladsen.
Formanden skal være lidt samlende figur for medarbejderne. Formand og forstander holder tæt kontakt. Desuden har personaleudvalgets formand særlige opgaver som medarbejdernes stemme og ører i bestyrelsen. Endvidere deltager formanden i ansættelsesudvalget.

Det er personaleudvalgets opgave at arrangere sommer- og julefest, arrangere andre aktiviteter for personalet samt drage omsorg for personalet i tilfældet af sygdom samt markere mærkedage.

Der holdes møde 1 gang i kvartalet.

AMU (Arbejdsmiljøudvalg)

Arbejdsmiljøudvalget består af 2 arbejdsmiljørepræsentanter: én med hovedvægt på det fysiske arbejdsmiljø og én med hovedvægt på det psykiske arbejdsmiljø samt af en arbejdsleder p.t. driftsleder.

Der holdes møder4 gange om året – umiddelbart inden SU-møderne.

Formålet med vores organisering af arbejdsmiljøet er blandt andet, at der er stor opmærksomhed på bevarelse af et godt arbejdsmiljø samt at have en smidig organisation, hvor de 3 medlemmer har fingeren på pulsen og hurtigt kan agere, hvis det bliver nødvendigt.

SU (Samarbejdsudvalg)

Samarbejdsudvalget består for tiden af: 2 tillidsrepræsentanter, 2 sikkerhedsrepræsentanter, 3 medarbejderrepræsentanter og 5 ledelsesrepræsentanter.
Det skal garanteres, at der som minimum fra arbejdstagers side er repræsenteret:
1 lærer, 2 pædagoger og 1 fra praktisk / administrativt personale.
Valgbare er medarbejdere, der har været ansat på Skovgården mindst ½ år – dog er elever, lærlinge og praktikanter ikke valgbare.

Samarbejdsudvalget holder møde fire gange om året af 4 timers varighed. Møderne holdes umiddelbart efter Arbejdsmiljøudvalgets møde. Referatet fra Arbejdsmiljøudvalgets møde er fast punkt på SU-dagsordenen.

På en virksomhed med mere en 35 medarbejdere skal der være et samarbejdsudvalg. Her drøftes principper for arbejds- og velfærdsforhold samt personalepolitik og andet, der har betydning for medarbejderne.
Dagsordenen laves af formand (forstander) og næstformand (medarbejderrepræsentant).

TR (Tillidsrepræsentanter)

Hvert andet år vælges tillidsrepræsentanter.
SL-medlemmer vælger repræsentant december i lige år.
Lærerne vælger deres tillidsrepræsentant august i ulige år.
Hvert andet år vælges fælles tillidsrepræsentant, som også repræsenterer de øvrige faggrupper.

Øvrige udvalg

Desuden har vi udvalg, som består af medarbejdere fra forskellige afdelinger og faggrupper. Det drejer sig om udvalg med fokus på sløjd, idræt, lejrdepot, gocart, udeområder, biler, båd, skating, kanoer og kajakker samt it.
Andre udvalg er ad hoc udvalg, som nedlægges, når den specifikke opgave er løst.

 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport