Kerneydelser

Det overordnede mål for en anbringelse på Skovgården – både i skole, på afdeling og i familiearbejdet – er at fremme det enkelte barns læring og udvikling. Vores behandlingsarbejde består i at udvikle barnet personlighedsmæssigt, følelsesmæssigt, socialt og kognitivt.
Det konkrete mål for hvert enkelt barn fastsættes af forældre, (barn), kommune og Skovgården i fællesskab. Samme gruppe evaluerer hvert år og opstiller nye mål på det årlige samarbejdsmøde.

Vi arbejder tæt sammen med forældrene. Desuden har vi en forældredebatgruppe, hvor forældrene kan tilmelde sig og deltage i møder og arrangementer.
Vi kan tilbyde børnene legeterapi, samtaleterapi eller Theraplayforløb hos vores psykologer. Vi har mulighed for at lave WISC test, hvis det er formålstjeneligt.

I hverdagen betyder det, at:

  • De voksne på Skovgården repræsenterer forståelse, tryghed og stabilitet samt møder barnet med udfordringer, der udvikler barnet til at fungere stadig bedre emotionelt, kognitivt og adfærdsmæssigt
  • Barnets tid på Skovgården er præget at gode og sjove oplevelser
  • Skovgården er åben og udvikler sig i samspil med det øvrige samfund
  • Skovgårdens personale er dynamisk og i stadig udvikling
  • Der er sammenhæng mellem Skovgårdens organisering, administration, ydre rammer og behandling

Delydelser

  • Skolegang til og med 9. klasse, med mulighed for 10. klasse
  • Efter aftale yder vi efterværn
  • Vi kan i et mindre omfang lave familiebehandling, f.eks. Marte Meo eller Theraplay forløb
  • Vi tilbyder temadage, supervision, konsulentbistand samt råd og vejledning
 
 
  Skole- og behandlingshjemmet Skovgården   -   Sneslevvej 67   -   4250 Fuglebjerg   -   tlf 55 45 30 67   -   Skriv til os   -   CVR: 68505216Kontrol rapport